

Lækker fodmassagebehandling-fodhealing
Prøv denne lækre fodbehandling, hvor du får løsnet op for spændinger og blokeringer i din krop - og i dine fødder mens du ligger på mine varme briks og slapper af.
Du starter med at få løsnet op under fødder og underben i 15 min. på et fodmassageapparat. Derefter starter jeg med at guide dig ind i en blid afslapning med fokus på dit åndedræt og du får en let healing så du bliver klar til resten af behandlingen.
Du får masseret og stimuleret alle fodens reflekszonepunkter. Dine fødder blødgøres med olie og æteriske olier fra doTERRA som virker i hele kroppen.
Du får løsnet op i dine ankler og underben. Jeg arbejder på alle kroppens organer og meridianer via massagen, hvilket stimulerer til lindring og udrensning.
En fodmassage stimulerer til afspænding af kroppen ligesom den virker healende.
Behandlingen består af både dybe og blide tryk. Dette frigør blokeringer - både fysiske og psykiske.
Til slut i behandlingen får du lov til at ligge og mærke hvad behandlingen har betydet for dig. Hvis du har brug for mere healing får du det. Til allersidst giver jeg dig lidt lydterapi i form af syngeskåle og vindklokker. Det hjælper til ro i nervesystemet.
Fodmassagebehandling hos mig er en helkropsoplevelse.
Vi skal passe på vores fødder. De bærer på os hver dag. Hvis vi spænder i vores fødder sætter det spor andre steder i kroppen.
Du kan også få vejledning i hvordan du skal pleje dine fødder.




